Zoneterapi – FAQ

Kiddiezonen - zoneterapi til din baby

Zoneterapi til babyer: ofte stillede spørgsmål og svar  

Vores fødder er et kort over vores kroppe, vi har zoner for næsten alt. Derfor kan zoneterapi afhjælpe rigtig mange gener. Her kan du få svar på nogle ofte stillede spørgsmål om zoneterapi til babyer og børn. Finder du ikke svar her er du meget velkommen til at ringe eller skrive til mig på 25158575.

Min baby skriger hele tiden, hvad skal jeg gøre?

– Hvis din baby skriger meget kan der være forskellige ting der spiller ind. Din baby kan være sulten, træt eller have kolik eller i mildere tilfælde ondt i maven mv. Både kolik, søvn og ondt i maven kan zoneterapi hjælpe på. Jeg kan ikke hjælpe med at gøre dit barn mæt, så hvis du har mistanke til at din baby ikke får nok at spise ved amningen, vil jeg anbefale dig at kontakte din sundhedsplejerske og holde øje med vægten. Hvis din mistanke bliver bekræftet findes der mange gode modermælkserstatninger nu til dags. Her kan din sundhedsplejerske guide dig.

Hvornår kan jeg ringe til Anna?

– Du er altid velkommen til at ringe eller skrive en sms til mig på 25158575, hvis du har spørgsmål om zoneterapi til børn – uanset tid og dag. Hvis jeg holder fri, eller har travlt tager jeg den ikke og svarer senere.

Hvordan fungerer zoneterapi til baby?

– Hvis din baby har ondt i maven, mavekneb eller svært ved at komme af med afføringen kan zoneterapi til din baby være en rigtig god idé. I fødderne har vi zoner for bl.a lever, milt, mavesækken og tarmene. De zoner behandler jeg og på den måde hjælper zoneterapien til at kroppen selv skaber balance i de områder hvor der er ubalance, så din baby bliver glad igen. – Babyzoneterapi kan foregå hvor som helst hjemme hos jer. Fx. på puslebordet hvis din baby godt kan lide at ligge på der, på sofaen, eller i armene på mor eller far hvis din baby er mest tryg der.

Hvordan fungerer zoneterapi til lidt større børn?

– I princippet ligesom zoneterapi til baby. Zoneterapi til større børn er dog oftest for at afhjælpe andre gener som fx. mellemørebetændelse, hovedpine, astmatisk bronkitis og andre luftvejs problemer og for at forbedre immunforsvaret. Ligesom med fordøjelsesproblemer hos baby, har vi i fødderne også zoner for ørerne, lungerne, bronkierne og meget andet. Jeg behandler de zoner der hænger sammen med dit barns problem, så kroppen selv hjælper til at skabe balance igen. – Med større børn foregår zoneterapi hjemme hos jer oftest enten på barnets eget værelse, som de ofte gerne vil vise mig, eller i sofaen ved siden af far eller mor, eller foran fjernsynet eller med en Ipad i hånden. Og det er helt fint. Det vigtigste er at dit barn føler sig tryg.

Hvordan er åbningstiderne hos Kiddiezonen?

– Fordi jeg er udkørende zoneterapeut har jeg meget fleksible åbningstider. Fortæl mig hvad der passer jer bedst, og så får vi det som regel til at passe. Jeg har selv to børn, som er hveranden uge hos deres far, så der er der fx også flere sene eftermiddagstider. Så ring eller skriv til mig, så finder vi en tid der passer ind i jeres hverdag.

Hvor kører du hen?

Jeg kører ud til familier og giver zoneterapi i hele København, på Frederiksberg og på hele Sjælland – Er det længere væk end Storkøbenhavn tillægges et transport gebyr på 100 kr.

Hvor længe har Anna være zoneterapeut?

– Jeg blev færdig som uddannet zoneterapeut i efteråret 2008. I Januar 2009 startede jeg min egen klinik som zoneterapeut med speciale i børn. Efter et par år lukkede jeg min fysiske klinik og valgte i stedet at køre ud og behandle i hjemmet. Det er jeg, og alle forældre til de børn jeg har behandlet, rigtig glade for. Det er ikke så nemt at komme ud til en klinik med et kolik barn i barnevognen, eller hvis der fx er flere søskende. – Siden er det blevet til 6 års erfaring i zoneterapi både til baby og til større børn, og selvfølgelig også løbende forskellige kurser inden for zoneterapi til børn, sundheds faglige områder og i psykisk børnesundhed.

Hvorfor hedder det Kiddiezonen?

– Jeg startede ud som Annas Zoneterapi da jeg havde min fysiske klinik, men har efterfølgende ændret navnet til Kiddiezonen. Det hedder det fordi jeg selv kalder børn for kiddies. Kiddiezonen refererer selvfølgelig til zoneterapi til børn, men også til et sted hvor der er mere end ’kun’ zoneterapi samlet. En zone med mange oplysninger, guides, sjove facts og viden om børn, deres sundhed og udvikling.

Hvad koster det?

– En zoneterapi behandling til din baby eller barn koster 350 kr. Du kan læse meget mere om zoneterapi, behandlinger og priser her >>

Læs mere om zoneterapiens historie her >>

Tilbage til forsiden >>